Et vinområde med mange udtryk
Champagne ligger nordøst for Paris. Området rummer blandt andet Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs og Côte des Bar. Jordbunden varierer med kridt, kalkholdige aflejringer og ler. Beliggenhed, druer og arbejdet i kælderen giver store forskelle mellem de enkelte vine.
De tre vigtigste druer
Chardonnay giver ofte citrus, blomster og friskhed. Pinot Noir bidrager med struktur, fylde og røde frugtnoter. Meunier giver typisk rundhed og frugt. En blanc de blancs fremstilles på hvide druer, i Champagne som regel Chardonnay. En blanc de noirs fremstilles på blå druer, selv om vinen er hvid.
Sådan opstår boblerne
Først fremstilles en stille basisvin. Efter sammenstikning tilsættes sukker og gær, og en ny gæring foregår på flaske. Den kuldioxid, som dannes under gæringen, bliver opløst i vinen og giver bobler. Efterfølgende modning med gærresterne kan give mere tekstur og aromaer af brød og nødder. Gærresterne fjernes ved degorgering.
Årgang og dosage
En Champagne uden årgang kan samle vine fra flere høstår. En årgangschampagne kommer fra ét høstår. Dosage er den justering med vin og eventuelt sukker, som sker efter degorgering. Den er med til at bestemme vinens sødmegrad. Den præcise dosage bør læses på den enkelte cuvée, fordi den kan ændre sig mellem aftapninger.
Servering og mad
Servér de fleste champagner omkring 8–10 °C. Mere modne og fyldige vine kan have glæde af en lidt højere temperatur og et rummeligt glas. Friske udgaver passer til skaldyr og fisk, mens mere fyldige vine også kan ledsage fjerkræ, svampe og smørbaserede saucer.